Om Cromisterne

Kunstnersammenslutningen Cromisterne, der hvert år udstiller i Odsherred Nykøbing Sj., blev stiftet i 1942 af 4 unge malere, Kai Schibsbye, Poul Rasmussen og brødrene Christian og Ingemann Bjørn Petersen. De ønskede at fremme interessen for god kunst i Nykøbing ved at afholde udstillinger af egne værker og værker af kunstnere udenfor Odsherred samt at hjælpe og støtte hinanden gennem gensidig kritik.

I dag er dette stadig Cromisternes omdrejningspunkt og den årlige udstilling afholdes i Pakhus Galleriet, Nykøbing Sj. omkring påske. En udstilling der spænder vidt i alder og udtryk.